Min store passion er at arbejde med mennesker.
Jeg er optaget af, hvordan vi bruger vores krop. Hvordan sammenspillet er mellem krop og sind. Hvilke ressourcer og muligheder der er, og hvad er meningsfuldt for den enkelte. Jeg arbejder altid med det hele menneske i fokus.
Jeg er uddannet ergoterapeut B.Oc.T i 2003 og har arbejdet som kommunal ergoterapeut med træning og genoptræning indtil 2014, hvor jeg startede min egen klinik i Silkeborg.
Her kan du læse mere om mine uddannelser og specialeområder.
Jeg savnede i mit arbejde en behandlingsform, hvor kroppens egne selvhelbredende kræfter understøttes frem for blot at ’fixe’ klientens problemer. En behandlingsform, som havde ressourcer og sundhed i fokus, og som kunne supplere ergoterapien. Dette syntes jeg, at jeg fandt i Kranio-Sakral Terapien, en blid behandling, der virker dybdegående på krop, sind og sjæl. Jeg startede i 2010 som Kranio-Sakral terapeut.
I dag kombinerer jeg al min viden og læring i mit arbejde som terapeut, hvor jeg behandler og træner babyer, større børn, unge og voksne, med det fokus at støtte kroppens og sindets naturlige evne til at genskabe balance.
Jeg glæder mig til at møde dig i min klinik.